Norman Conquest... og alle de andre.
Jeg har for nylig været sammen med gamle klassekammerater, i forbindelse med vort 50 års skolejubilæum.
Eet af de emner der dukkede op gentagne gange blandt drengene var "Norman Conquest".
"Var der ikke noget med dig og Klaus og Norman Conquest ?
Jo, det var der.
Norman Conquest var helten over alle helte. Han optrådte i henved 80 romaner.
Første gang i 40'erne, derefter genoptrykt i flere udgaver gennem 50'erne og 60'erne.
Historierne blev trykt i romanhæfter: "Sort Maske", "Den gule serie", "Den blå serie" og mange flere.
Senere blev alle titler udgivet i en selvstændig serie, Norman Conquest.
Jeg tror ikke nogen har tal på oplagsstørrelser.
"Det er kiosk litteratur" sagde min dansklærer, "det bliver læst, glemt og smidt ud."
Det kan godt være han havde ret, for på trods af de mange udgivelser er bøgerne næsten ikke til at opdrive i dag.
Jeg har dem alle sammen i forskellige udgaver og forskellige format. Jeg har læst dem alle sammen flere gange, og jeg har gemt dem godt.
Men nu er tiden altså inde til at skille sig af med bøgerne. I min oprydning, og salg af bogsamlingen er jeg nået til kiosk litteraturen. Derfor sælger jeg nu Hele serien Norman Conquest sammen med andre serier fra den tid: Coyote-bøgerne, Legionær-bøgerne, serien om Den Sorte Pirat, Rocambole , Doktor Nikola og Den Røde Pimpernel.
Det er med vemod, men på den anden side frigør det 3 hylde-meter, som kan fyldes op med andre bøger, som endnu ligger gemt i flyttekasser,
Samlere står i kø, for at anskaffe sig disse bøger, så jeg er ikke i tvivl om at de finder en ny, god reol.
I første omgang er serierne på auktion - senere bliver de evt. annonceret til salg her på webshoppen.
Mangler du lidt spænding til de kommende vinterdage, så er det nu, du skal handle,
John
'Check auktionssiden her: Auktioner på QXL
Egon Berger Holtvig Nielsen 07.11.2020 09:34
Hej hvad koster din Norman Conquest samling , hvor lang er den , det sidste nr i samlingen
,
Med venlig hilsen Egon København
John Pedersen 07.11.2020 10:36
Hej Egon. Desværre må jeg skuffe dig - Alt Conquest materiale blev solgt kort tid efter jeg skrev opslaget. Med venlig hilsen John
Egon Berger holtvig nielsen 22.12.2017 15:24
Hej har du nogle Normand Conquest , pg Scotland yard bøger vh Egon
jopedk 22.12.2017 15:50
Desværre Egon, Conquest er total udsolgt. Det samme gælder Scotland Yard og lign. serier.
Nyeste kommentarer
19.02 | 15:38
Desværre har jeg ingen "Gammel Pot" album på lager. Men tak fo...
19.02 | 07:59
har du Gammel Pot tegneserier ? Jørgen.
07.02 | 17:57
Hej John I går bestilte jeg bøger, men har ikke modtaget en kvitt...
30.11 | 12:51
Hjemmesiden er lidt ustabil i dag. der er flere ting der ike fungerer korrekt....